Rotter – vi kan hjælpe dig med at komme problemet til livs
Du er som grundejer pålagt, at rottesikre og renholde din ejendom, herunder brønde og stikledninger således, at rotters levemuligheder begrænses mest muligt. Da rotterne typisk holder til i og omkring menneskelig beboelse, er det vigtigt for en effektiv forebyggelse af rotter, at boliger og bygninger er sikret efter forskrifterne.
Du er som grundejer forpligtet til, at sikre dig, at afløbssystemet er i orden, og at eventuelle fejl og mangler repareres så snart, de konstateres. Især i områder, der er kloakeret og som har forbindelse til det offentlige kloaksystem, har rotterne særdeles gode muligheder for at finde føde og skjulesteder i og omkring boligernes afløbssystemer. Stikledninger og brønde, der er defekte eller ikke korrekt afproppet, giver mulighed for, at rotterne kan trænge ud i jorden, op til overfladen eller videre op i boligerne. Din kontrol, som grundejer, omfatter også tagnedløb med tilhørende brønde. Sikringskravene er her, at nedløbene slutter tæt til brøndene, der skal være vandfyldte og forsynet med vandlås.
En ejendom vil derfor ikke være sikret mod rotter, hvis du kun interesserer dig for den del af boligen, der befinder sig over jorden. JG Entreprenør Aps tilbyder derfor en kvalificeret gennemgang af afløbssystemet, for at du kan overholde forskrifterne og der med undgå rotterne.